10 must-use tools til webshop-ejeren

Som ejer af en mindre webshop, Watery.dk, har jeg gennem knap et år stået med det samlede ansvar for både webshoppen, salg, regnskab, udvikling, kundeservice og alt derimellem. Løbende har jeg set mig nødsaget til at finde nogle tools, der kan hjælpe mig i dette arbejde, og det er altså dem jeg nu vil dele med dig herunder. Jeg bruger en del andre tools også til mere specifikke ting som f.eks. SEO og Facebook, men det bliver en anden gang.

Og som hos alle andre små virksomhedsejere, så har pengene til tools også været i det små, og derfor er langt størstedelen af dem også enten gratis eller også bruger jeg bare den gratis version (og dem der ikke er, har jeg vurderet at de giver nok værdi til at jeg er villig til at betale for dem

En T0-do liste er et must for mig i dag, og her fungerer Wunderlist bare klart bedst for mig. Wunderlist fungerer for mig både som to-do liste, men også et sted hvor jeg samler og husker på pludselige marketings-ideer, kundeservice-opgaver jeg skal have gjort samt andet der ellers lige kommer til mit hoved. Her bliver det så noteret, så jeg på et senere tidspunkt kan tage det frem igen.

Det smarte ved Wunderlist er, at den synkroniserer mellem appen på mobilen samt desktop, således at hvis du pludselig får en ide eller læser noget på mobilen, så kan du hurtigt notere det gennem appen, også kan du kigge nærmere på det når du engang kommer til en computer.

Jeg har inddelt min Wunderlist mellem en ”To-do Dag”, ”To-do uge” og ”To-do fremtid”, således at jeg hver aften flytter noget fra ”To-do uge” og flytter det til ”To-do dag”. På den måde har jeg altid styr på hvad der skal laves, og sikrer at der rent faktisk også bliver lavet noget.

I wunderlist kan du lave ligeså mange lister du har brug for.

Gratis eller betaling: Bruger den gratis version

Satser du på excellent kundeservice, så er en livechat et nærmest must på enhver webshop. Med en åben live chat giver du kunderne mulighed for at få svar på sine spørgsmål med det samme, samt vise din ekspertise på lige præcis dit område. Kunderne bliver helt elektriske, når de får lynhurtig og god vejledning over livechatten, og hvem vil ikke have sådan nogle kunder? OBS: Livechat er dog kun en god ide, hvis du rent faktisk er tilgængelig i løbet af i dagen. Ellers giver det den modsatte effekt.

Jeg har prøvet en del forskellige livechats efterhånden, og er altid endt tilbage til Livechat by Zendesk. Denne livechat er nem at opsætte (krævet et mindre script indsat) og nem at customize ift. udsende, farver og  design, men det vigtigste ifølge mig er alligevel at den har en tilknyttet app. På den måde kan man have slået livechatten til hele tiden, også får man en notifikation på mobilen hver gang en kunde skriver. På den måde kan du give kunderne en sublim kundeservice på farten i alle døgnets timer.

Gratis eller betaling: Bruger den gratis version

Uden styr på regnskabet, ingen webshop. Det finder alle webshop-ejere hurtigt ud af, og derfor har det også været en af de områder hvor jeg har valgt at investere et par tusind kroner i et ordentligt regnskabsprogram. I starten kørte jeg hele regnskabet i et excel-ark, men når der både skal afregnes moms, holdes styr på bilag og laves årsregnskab, så går det bare ikke uden et ordentligt regnskabsprogram.

Og her har jeg fra starten set mig lun på Dinero, som fungerer helt fantastisk til mindre webshops (og andre små forretninger). Derfor er det også deres program vi anvender i Watery.dk. Når man som jeg ikke ved det store om regnskab og løbende bogføring, så har den altid kompetente livechat på Dinero været en uvurderlig hjælp til at få styr på regnskabet. Der er bare styr på det i Dinero, og ifølge mig, det regnskabsprogram der er bedst til mindre webshops.

Gratis eller betaling: Bruger den betalte Pro-version til 165 kr. + moms /månedligt.

Grafiske designere er dyre fandt jeg hurtigt ud af, men alle webshops har jo stadig brug for løbende nye bannere til både shoppen, nyhedsbrev og bloggen samt til facebook annoncer, facebook opslag, instagram mv. Og når man samtidig ikke har råd til de dyre redigeringsprogrammer som Photoshop, så har dette tool været nærmest uundværligt for mig.

Canva.com er nemlig et let og lynhurtigt billede redigeringsværktøj, hvor du kan designe og redigere billeder og bannere (næsten) som I Photoshop – bare langt lettere. Du kan selv uploade billeder til redigering, der er lavet templates du kan anvende samt lavet design til uanset om du skal lave et facebook banner, en flyer, A4 billede eller et Instagram billede.

Hovedpointen er: Med Canva.com kan du lave professionelt grafisk design på ingen tid og uden erfaring.

Gratis eller betaling: Bruger den gratis version

Hvordan går det overhovedet i din webshop? Går det fremad eller den anden vej? Er marketings-udgifterne blevet større? Tjener vi mere? Spørgsmål rigtig mange webshop-ejere har svært ved at svare på, ikke mindst fordi at de har haft svært ved at gennemskue og finde de rigtige tal, men det er nu blevet muligt på en nem og overskuelig måde.

For med Google Data Studio, som først blev lanceret for et par måneder siden, har du mulighed for at opsætte dine helt egne templates over data fra forskellige kilder og på den måde samle dit overblik over hele forretningen ét sted i et form for dashboard. Noget man før skulle kigge flere steder for at få. For i Data Studio kan du tage data fra Analytics, Adwords, Search Console mfl. og samle det i et dit eget specialdesignede dashboard. Utroligt brugbart og nemt værktøj til at få et bedre overblik over din forretning.

Gratis eller betaling: Gratis

NB: Data er udeladt i ovenstående Dashboard af hensyn til konkurrence.

At sende nyhedsbreve ud til kunder og tilmeldte er for mange webshops en fantastisk god forretning. Ofte meget bedre end Facebook annoncer og Google Adwords. Derfor har jeg også prøvet lidt forskellige email-systemer, og her er jeg altså endt op med Mailchimp, som jeg syntes fungerer fantastisk nemt og godt for mindre webshops med knap så mange tilmeldinger på nyhedsbrevet.

Det gode ved Mailchimp er, at det er forholdsvis nemt at udsende og designe kampagne-emails, men der hvor jeg virkelig elsker Mailchimp er på email-automation delen, hvor det er ret vildt.  Der er et utal af forskellige triggers, således at du kan sende mails automatisk til ligepræcis dem du ønsker, f.eks. til alle kunder, alle der ikke har købt i 3 måneder eller alle der har besøgt en bestemt kategori. I mailchimp har jeg altså opsat en lang række automatiske email-flows, samtidig med at jeg et par gange om ugen udsender kampagne emails. Desuden er Mailchimp det klart mest populære email-system verden over, hvilket også giver en række fordele.

Gratis eller betaling: Bruger den betalte version (beløb svinger alt afhængig af tilmeldte)

Som jeg har fået flere og flere kunder I Watery.dk, så har det også betydet at der skulle besvares flere kunde-henvendelser på tværs af både mail, facebook, instagram, telefon og chat. Og ret hurtigt bliver det særdeles kompleks og svært at holde styr på alle henvendelserne, og med et bliver en kunde glemt eller mangler at få svar.

Det er et no-go ifølge mig, og derfor har jeg for nyligt valgt at investere i denne software fra danske Zendesk, som samler alle henvendelserne i ét system. Her bliver kundernes ordre-detaljer fra mit shop-system også automatisk hevet ind i, så jeg altid har overblik over den enkelte kunde. Dertil giver det bare kunderne en langt bedre kunde oplevelse, da hele samtalen er samlet ét sted, og du samtidig aldrig glemmer noget, da du kan markere samtalerne for ”åbne”, ”ventende” eller ”afsluttet”. Tilmed nemt at sætte op for selv den mest ugarvede.

Gratis eller betaling: Bruger den betalte essential-version til 5 dollars pr. måned

Emails er livsvigtige for enhver online forretning, og jo flere du kan sende mails til, jo flere penge kan du tjene. Derfor er et lækkert email indsamlings værktøj essentielt.

Til indsamling af emails på shoppen har jeg valgt det billige alternativ til danske Sleeknote, nemlig getsitecontrol.com. Ikke nok med at det er utroligt billigt, så kan det også stort set det samme som Sleeknote og andre dyrere email-indsamlings værktøjer.

Med getsitecontrol.com kan du lave flotte pop-up til indsamling af mails, som du i høj grad selv kan designe med både farver, billeder, antal bokse mv. Dertil kan du lave promo-bars, en follow-widget, contact popup mv. Alt samme utroligt nemt at sætte op. Der er desuden mulighed for A/B splittestning, som fungerer rigtig godt.

Gratis eller betaling: Bruger den betalte plus-version til 10 dollars pr. måned

Pakkelabels.dk løser et rigtigt stort problem for mange nye og små webshop-ejere. Ved at bruge dem til din fragtløsning, så får du langt billigere fragtpriser end du ellers selv ville kunne få, ligesom de har moduler til din shop, så dine kunder nemt kan vælge den nærmeste pakkeshops under betalingen.

Pakkelabels kan desuden nemt integreres med de mest gængse shop systemer som Prestashop, Shopify, WordPress, Magento mfl. således at alt data på dine ordrer automatisk bliver overført over i Pakkelabels, således at du på under 10 sekunder kan printe en pakkelabel ud lige til at sætte på pakken. Nemmere bliver håndteringen af forsendelsen bare ikke.

Jeg bruger stadig pakkelabels.dk den dag i dag, men nu bare med min egen fragtaftale, hvilket de også understøtter. Dermed bliver alt data stadig overført automatisk, og jeg kan ved et klik printe pakkelabels til alle dagens bestillinger ud på én gang.

Gratis eller betaling: Gratis.

En ting jeg hurtigt opdagede som webshop ejer var at jeg blev ved med at glemme at opdatere de sociale medier som Facebook og Instagram. Rent faktisk fik jeg det aldrig rigtigt gjort, og det var egentligt ikke særligt godt.

Her har Later.com, et online værktøj, gjort det nemt for mig at planlægge og eksekvere facebook og instagram opslag løbende. Her planlægger jeg så om søndagen alle opslag på begge medier for den kommende uge, også bliver det automatisk slået op i løbet af ugen som jeg nu har sat det til. Utroligt lækkert, og gør at jeg kan vedligholde de sociale medier på under 2 timer om ugen.

Gratis eller betaling: Gratis (30 opslag om måneden)

Her har du altså nu fået 10 uvurderlige tools jeg bruger i det daglige som webshop-ejer. Har du selv nogle du heller ikke kan undvære, så smid da endelig en kommentar herunder med dem! Jeg vil elske at høre om dem i så fald!

Leave a Reply

Få de nyeste indlæg lige ned i din indbakke

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få besked om nye indlæg indenfor webshop, online markedsføring og alt imellem det.